Hvad er det sundeste man kan drikke?

By | 01/04/2019

hvad er det sundeste man kan drikke

Har du nogensinde spekuleret på, hvad der er sundt og hvad der er usundt at drikke? Det lyder måske ret simpelt og logisk for de fleste. Men der findes alverdens drikke fra vand til stærk alkohol. Nogle drikke er gode for os, og andre er direkte sundhedsskadelige.

Så hvad er det sundeste vi kan drikke? Det sundeste vi kan drikke, er saften fra friske rå, økologiske frugter og grøntsager. De indeholder både vitaminer, mineraler, elektrolytter og aminosyrer, som let kan optages af kroppen. Vandet fra kokosnødder er sundt at drikke og virker mod dehydrering.

Her er en liste over nogle af de sundeste drikke:

  • Appelsinjuice, friskpresset med kødet
  • Granatæblejuice
  • Grøn te
  • Ingefær te
  • Rødbedejuice
  • Tomatjuice
  • Tranebærsaft
  • Kildevand med citron
  • Vandet fra kokosnødder
  • Kakao drik

Er det bedre at drikke vand?

Rent vand indeholder hverken kalorier eller næringsstoffer i form af vitaminer og mineraler. Vand er det mest naturlige at drikke, bortset fra vores første leveår, hvor modermælk er det absolut sundeste, vi kan indtage.

Selvom frugtsaft og grøntsagssaft indeholder mange gode ting, så er det ikke altid nok til at dække vores behov for væske. Især, hvis vi sveder meget, eller samtidig indtager tørre fødevarer som fx brød, kød og tørrede frugter.

Rent vand har desuden en gavnlig effekt på vores nyrer og blodet i kroppen. Hvis du drikke for lidt vand, vil det sætte dine nyrer under større pres. Og udskilningen af giftstoffer bliver gjort svære. Hvis du forsøger at tabe dig, er det vigtigt at sørge for at drikke nok med rent vand.

Vandrenser Maskine

Drikke i stedet for vand ved dehydrering

Det sker at man kan blive træt af at skulle drikke vand hele tiden. Jeg er ikke vild med at drikke postevand. Ofte tilsætter jeg friskpresset citronsaft til filtreret vand.

Hvis du forsøger at drikke for hydrere dig på en varm dag, så er vand bedst. Men fx æblejuice er fortrinlig, giver energi og indeholder diverse elektrolytter, som vi let kan komme til at svede ud, på en varm sommerdag, eller når vi dyrker motion.

vandmelon juice drik

En anden ting du kan indtage i stedet for vand for at undgå dehydrering, er vandmelon. Har du nogensinde prøvet at lægge en moden vandmelon i køleskabet et par timer, inden du spiser den?

Den er fuld af væske og smager fantastisk. Plus, det har en afkølende virkning på kroppen. Da jeg boede i Italien en overgang, spiste vi afkølede vandmeloner, når varmen var værst.

Se her hvilke næringsstoffer, der findes i en rå vandmelon:

  • Calcium, Ca
  • Jern, Fe
  • Magnesium, Mg
  • Fosfor, P
  • Potassium, (Kalium)
  • Sodium, Na
  • Zink, Zn
  • Vitamin C
  • Thiamin
  • Riboflavin
  • Niacin
  • Vitamin B-6
  • Folate, DFE
  • Vitamin A
  • Vitamin E
  • Vitamin K

[Kilde]

Så udover at du får væske og bliver hydreret, så får du vitaminer, mineraler, elektrolytter og energi i en helt naturlig form. Det er langt bedre end sodavand og energidrikke.

Hør hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

Sundeste drikke på flaske

Der sælges et hav af drikke på flasker. Nogle er direkte sundhedsskadelige. Fx frugtjuicer med tilsat sukker, konserveringsmidler og farvestoffer er noget skidt.

Jeg går ikke ud fra, at jeg behøver at nævne sodavand og øl som værende usunde. Det ved de fleste af os, også selvom vi drikker det en gang imellem.

Det er bedst at lave sine egne drikke med naturlige råvarer. Men, er du ude og er tørstig, så er der klart nogle drikke, der er sundere end andre.

For at vide om det du drikker fra en flaske, er sundt eller ej, skal du kigge på etiketten, og læse om der er unaturlige tilsætningsstoffer.

Jo mere naturligt drikken er desto bedre. Der er ingen idé i at drikke æblejuice, hvis det er fuld af tilsat sukker eller kunstige sødemidler.

Desværre er frugtjuice, men også grøntsags juicer, ofte lavet af koncentrat med tilsat vand, og dernæst tilsat kunstige smagsstoffer. Dem bør du holde dig fra, hvis du forsøger at leve sundt.

Det bedste du kan drikke er nok rent kildevand på flaske. Her er det bedst at drikke dem fra glasflaske, så du undgå at indtage de hormonforstyrrende stoffer, der findes i plastikflaskerne.

Du kan også drikke vand fra kokosnødder. De sælges flere steder på dåse. Men jeg har også set dem på flasker eller i kartoner i flere supermarkeder.

En af mine favoritter er de smoothie drikke, man kan købe på glasflasker. Der findes efterhånden et pænt udvalg, og de kan drikkes direkte fra flasken uden at skulle blandes op. Husk at kigge efter at der ikke er tilsætningsstoffer i produktet.

Advarsel: Postevandet i Danmark er ikke længere så godt som det har været. Der findes heldigvis metoder til at rense det. Klik her!

Sundeste juicer du kan drikke

appelsinsaft i glas

Det sundeste du kan drikke, er rå frugter og grøntsager, som du selv presser. Hvis du drikker ren frugtjuice, vil du få færre fibre end, hvis du spiser hele frugter.

Fibre er gode for fordøjelsen, og hjælper med at holde sulten nede og blodsukkeret under kontrol, fordi sukkeret i frugterne derved frigives over længere tid.

  1. Tomatjuice: Tomat indeholder noget, der hedder lycopene, som er en antioxidant, der kan beskytte mænd mod prostataproblemer. Men lycopene findes også i andre røde frugter som vandmelon og papaya.
  2. Rødbedesaft: Friskpresset rødbedejuice er sundt, og kan endda hjælpe med at sænke blodtrykket, hvis man lider af for højt blodtryk.
  3. Granatæblejuice giver god energi og indeholder en stor mængde antioxidanter. Hvis du kan drikke den rå er det naturligvis bedst.
  4. Tranebærsaft: Juicen fra tranebær, med sit store indhold af især C vitamin, har længe været kendt for at kunne afhjælpe urinvejsproblemer. Det bruges i naturmedicin bl.a. til at hjælpe med udskilning af krystaller fra nyrerne.
  5. Acaibær juice: Har et højt indhold af antioxidanter, der ligger over tranebær, brombær, jordbær og endda blåbær.
  6. Appelsinjuice: er kendt for sit indhold af C vitamin. Men hvis du presser kødet og de hvide fibre i appelsinen, dvs. at du laver saft af hele appelsinen, vil du fra blot fra ½ liter juice få 200mg kalcium, 266mg C vitamin (4 gange dit daglige behov) og hele 900mg kalium, plus en stribe andre mineraler, vitaminer og aminosyrer.

En super lækker juice som jeg selv laver og drikker består af følgende:

  • En god håndfuld Savojkål
  • En god håndfuld rå friske spinatblade
  • 4-5 modne saftige æbler eller pærer
  • Frisk ingefær
  • En stængel selleri
  • Friskpresset citronsaft

Se hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

Sundeste alkohol drikke

At bruge ordene ”alkohol” og ”sundeste” i samme sætning er et oxymoron. If. sundhedsstyrelsen bør kvinder ikke drikke mere end højst en genstand pr. dag. Og mænd højst to genstande pr. dag.

Der findes nok ikke alkohol, der er decideret sundt. Men der eksisterer drikke med alkohol, som er mindre usunde. Det gælder især, hvis du forsøger at begrænse dit kalorieindtag.

Hård alkohol som tequila, vodka, whisky og gin med en alkoholprocent på omkring 40% er i teorien renere. Men ofte mikses disse drinks med sodavand og andet der indeholder en masse sukker og kunstige farvestoffer.

Så er det bedre at nyde disse drinks med isterninger alene. Men du kan selvfølgelig fint tilsætte danskvand med brus.

Vin rød og hvid sundt

Et sundere alternativ er rødvin, der indeholder antioxidanten resveratrol, som efter sigende skulle have positive effekt på kroppen. Du bør dog stadig drikke med mådehold, så du ikke overstiger de anbefalede syv genstande om ugen for kvinder og fjorten for mænd.

Hvidvin er bedre en hård alkohol, dog ikke helt så ”sundt” som rødvin. Øl har i sig selv flere kalorier end vin og hård alkohol. Men øl og vin er mere skånsomme, hvis du har en sensitiv mave. Efter min mening, så er vin nok det mest naturlige, hvis vi ønsker en drik med alkohol.

Drikke som vi ikke bør indtage for meget

Som sagt er ren vand, det bedste vi kan drikke. Sodavand, med eller uden kunstige sødemidler, bør du drikke så lidt af som muligt. Sødestoffet Aspartam bliver i kroppen lavet om til små mængder metanol, som faktisk er træsprit. Det kan give problemer med synet ved længere tids kronisk indtagelse.

Der er flere og flere beviser på, at kunstige sødemidler faktisk kan gøre os fede, på trods af at de ikke indholder kalorier. [Kilde]

Både glutamate og aspartate, som bruges som smagsforstærkere i mange drikke og fødevarer, har vist sig at give skader i hjernen og påvirke hukommelsen hos mus. [Kilde]

Alkohol, øl, kaffe og sort te er alle drikke, vi bør indtage med mådehold, eller helt undgå. Mælkeprodukter der promoveres af landbrug og industrien, er faktisk slet ikke sunde.

Det giver vel ikke mening, at mennesker skal drikke mælken fra et andet dyr, som desuden har et fuldstændig anderledes fordøjelsessystem. Og bør vi overhovedet drikke mælk som voksne? Mælk er så vidt jeg ved for babyer. Jeg har endnu ikke hørt om et dyr, der indtager mælken fra et andet dyr. 🙂


Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål i denne artikel. Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.

Hvis du har det som jeg og du bekymrer dig om at have så rent drikkevand som muligt, så se her, hvad du selv kan gøre for at rense dit vand. Se her en liste over forskellige vandrensere.