Er rust i vandet farligt?

By | 18/08/2019

Er rust i vandet farligt

Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt oplevet at tænde for vandhanen og set rødbrunt vand komme ud i håndvasken?

Men hvad er dette grumsede vand så? Er det farligt at drikke, og hvad kan vi gøre for at fjerne eller forhindre det?

Hvis du ser rust i vandet, så skal du ikke drikke det uden videre.

Det kan være potentielt farligt at indtage vand med rust i. Hvis det er rust der kommer ud af hanen, kan det bl.a. skyldes, at der er blevet foretaget en reparation et sted på rørledningen. Ofte kan du blot lade vandet løbe et stykke tid, indtil det bliver helt klart igen. Så kan det drikkes uden risiko.

Misfarvning af vandet, efter en reparation på forsyningsledningen, skyldes, at aflejret kalk, jern, mangan o.a. rives med fra ledningssystemet og ender ude i vores vandhaner.

For at være på den sikre side, skal du ikke drikke vandet, før det er helt klart igen. For store mængder jern og især mangan kan være sundhedsskadelige.

Vandrenser Maskine

Hvis problemet er vedvarende, bør du kontakte dit vandværk og fortælle dem om problemet.

Det kunne også skyldes, at rørene til dit hjem er gamle og afgiver rust. Og så er der ikke andet at gøre, end at få fat i et VVS firma og få dem til at vurdere problemets omfang. Hvis du bor i eget hjem, så er det forhåbentlig noget din forsikring dækker.

Omvendt, vil det være smart først at få konstateret, om det virkelig er rust, du har i vandet.

Jeg har selv haft en lignende oplevelse med orange og rødbrunt vand, der kom ud af vores haner. Det viste sig dog, at det var vores egen brønd, der var blevet inficeret med jernbakterier og denne misfarvning af vandet blot var okker.

Okker i vandet er normalvis ikke farligt, selvom det kan lugte og smage underligt. Og så findes der heldigvis metoder til at fjerne det.

Hør hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

Hvorfor er mit vand grønt?

Et andet fænomen er grønt vand, der kommer ud af hanen. Hvis du oplever, at dit postevand har en grøn farve, så bør du i første omgang kontakte din lokale forsyning. Det kan nemlig skyldes flere ting.

Ofte tilsætter varmeværket denne farve for at finde frem til mulige utætheder på deres rørledninger. Den grønne farve er ikke giftig.

Men ser du farven i dit drikkevand, kan det betyde, at vand fra fjernvarmen er endt i dit drikkevand.

Det er ikke umiddelbart farligt at indtage, har jeg ladet mig fortælle. Jeg turde nok ikke selv at drikke grønt vand.

Hvis der ikke er konstateret problemer hos din vandforsyning eller dit fjernvarmeværk, så kan der være problemer med rørene i din bolig.

For at finde frem til problemet, er der ikke så meget andet at gøre, end at kontakte din udlejers vicevært.

Eller hvis du bor i ejerbolig, ringe til en VVS-installatør, så du kan få løst problemet hurtigst muligt.

Advarsel: Postevandet i Danmark er ikke længere så godt som det har været. Der findes heldigvis metoder til at rense det. Klik her!

blågrønne aflejringer

Hvis du derimod oplever, at du har blågrønne aflejringer i eller omkring blandingsbatterier, håndvask osv., kan det skyldes et andet problem.

Hvis du har kobberrør i din bolig, så er der en stor chance for at dette er årsagen til de grønne aflejringer.

Ofte opstår det, når vandet har stået stille i en længere periode. Men især helt nye kobberrør vil afgive for meget kobber, indtil der automatisk er formet en isolerende belægning på den indvendige side af rørene.

Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan visse ældre hustage kan fremstå næsten blågrønne? Det er fordi de er belagt med kobber. Modsat jern så ruster kobber ikke, men irrer i stedet. Dvs. at kobberet reagerer med ilt og vand og oxiderer. Derfor den blågrønne farve.

Hvis du ser disse blågrønne aflejringer på toilettet, håndvaske og fx i din i el-kedler, så ved du nu hvorfor.

Det bedste du kan gøre, er at sørge for at lade det kolde vand løbe et stykke tid indtil det er helt koldt, fx ½-1 minut.

Problemet er værst tidligt om morgenen, eller når du har været væk hele dagen på arbejde. Her er koncentrationen størst, fordi vandet har stået stille i mange timer.

Omvendt, hvis problemet er generende og vedvarende, kan du overveje at udskifte rørene med en sikker form for pvc (plastrør), der ikke afgiver hormonforstyrrende stoffer.

Faktisk er der en del videnskabsfolk der råder os til at udskifte kobberrørene med plast.

For meget kobber i vandet er nemlig mistænkt for at skabe helbredsproblemer, som fx Alzheimer, hjertesygdomme og diabetes. Læs her fra Dr. Mercolas side.

Hvis det ikke er muligt for dig at skifte rørene, så kan du heldigvis selv filtrere dit drikkevand med forskellige typer vandfiltre.

Se hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

Hvorfor er vandet gult?

Der kan være flere grunde til, at du oplever, at gult vand kommer ud af hanen.

Fx. hvis der har været et brud på forsyningsledningen, og der derfor har været slukket for vandet imens en reparation har fundet sted.

Når reparatørerne så tænder for vandet igen, kan der være en gullig misfarvning af drikkevandet i en kortere periode.

Jeg har ikke været i stand til at finde ud af præcist, hvad den gule farve i vandet er. Men der er if. den vandforsyning jeg har talt med ikke nogen fare på færde.

Du skal blot lade hanen løbe, indtil vandet igen har fået sin klare farve. Så skulle du kunne drikke det uden problemer.

Da jeg ledte efter et svar på, hvorfor vandet kan få en gul farve, læste jeg, at det kan skyldes, når store mængder vand er blevet brugt til at slukke fx en brand.

Når brandbilerne tilslutter deres sprøjter til brandhaner eller andre vandkilder, kan det lede til, at vandtrykket ændres i den periode der arbejdes med at slukke branden.

Bagefter vil vandtrykket returnere til normal tilstand. Og det er her, at diverse aflejringer kan blive frigjort og derved ende ude i vores vandhaner. Men det er forbigående.

På den anden side, hvis dit postevand tit og ofte har en gul farve, bør du kontakte dit vandværk og oplyse dem om problemet. Jeg turde ikke selv drikke vandet, hvis det var gult.

Hvorfor kan vandet være hvidt?

Først er det vigtigt at finde ud af, hvorfor vandet er hvidt. Det kan nemlig betyde flere forskellige ting. Hvis vandet er mælkehvidt, også selvom du lader det stå et stykke tid i et glas, så bør du få undersøgt sagen.

Omvendt, kan der være en ganske simpel forklaring på fænomenet. Nemlig, at det blot er små luftbobler, der får vandet til at fremstå hvidt. Det sker, når luft indesluttes i rørene efter fx en reparation på ledningen.

Hvis du lader vandet stå i et øjeblik, forsvinder disse luftbobler helt af sig selv. Og du kan roligt drikke vandet uden at være nervøs. Det er blot en form for naturlig brus.

Jeg husker et år, hvor vi havde et familiemedlem på besøg fra USA. Han blev forfærdet over at se, at postevandet var fuld a små hvide partikler. Så vi måtte forklare ham, at det blot var luft. Alligevel insisterede han på at købe vand på flaske under hele hans ophold.

Forurenet drikkevand i Danmark- feature
Tror du, at drikkevandet i Danmark stadig er rent og sikkert at drikke? Så læs her inden du tager en slurk postevand fra hanen igen.

Konklusionen – er misfarvet vand sikkert at drikke?

Det er naturligvis ikke sikkert at drikke vand, der indeholder rust. Derfor bør du følge nogle af de simple råd, jeg har givet i denne artikel. Det samme gør sig gældende for andre misfarvninger af dit drikkevand.

Hvis du vil være sikker på, at dit vand er ok, kan du bestille en udvidet vandanalyse fra dit lokale vandværk. Så kan du se, om vandet du indtager overholde de fastsatte grænser for bl.a. jern, mangan, kobber osv. Ja, og andre giftstoffer som ikke ligefrem er for sunde for os at drikke.

Jeg bruger selv diverse vandfiltre herhjemme som ekstra sikkerhed. Især fordi flere og flere vandforsyninger i Danmark er blevet kontamineret med pesticider, tør jeg ikke løbe nogen risiko.


Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål i denne artikel. Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.

Hvis du har det som jeg og du bekymrer dig om at have så rent drikkevand som muligt, så se her, hvad du selv kan gøre for at rense dit vand. Se her en liste over forskellige vandrensere.