Kan man drikke vandet i Toscana?

Kan man drikke vandet i Toscana

Da jeg skulle ud at rejse sidste sommer, var min normale paranoia igen oppe at svinge: Kan man drikke vandet i Toscana?

Hvis du har læst nogle af mine andre artikler, så ved du, at jeg er besat af, at have rent drikkevand. Jeg tør knap nok, at drikke vandet her i Danmark uden at rense det.

Svaret er: Vandet i Toscana kan faktisk godt drikkes. Det bliver af myndighederne betegnet som værende sikkert at indtage uden, at det skal renses af forbrugeren. Men det kan være af noget svingende kvalitet. Hvis vandet er af en kvalitet, der ikke kan drikkes, vil der ofte være en opsat advarsel.

Vandet fra vandhanerne i byerne smager næsten altid anderledes end drikkevandet ude på landet. Men jeg har også bemærket, at vandet fra opsatte drikke fontæner i større byer både lugter og smager mere af klorin end fra vandkilder uden for byzonerne.

Da jeg i nogle dage havde set, at den lokale befolkning og andre turister drak vandet uden at blive syge, så tog jeg også chancen. Og det gik heldigvis fint.

Det samme gjorde sig gældende, når vi spiste ude. Ofte serveres, der vand med isterninger, som er tappet direkte fra hanen.

Gennem flere uger på min ferie drak jeg vandet i Toscana helt uden problemer. Jeg var lidt nervøs i starten, og skulle lige vænne mig til den anderledes smag og følelse, der var i postevandet.

Har du husket alt det vigtige inden du rejser på ferie?

Da jeg kom tilbage til Danmark, var det sjovt nok det danske postevand, jeg skulle vænne mig til.

Forurenet drikkevand i Danmark- feature
Tror du, at drikkevandet i Danmark stadig er rent og sikkert at drikke? Så læs her inden du tager en slurk postevand fra hanen igen.


Postevand eller vand på flaske?

Drikkevand på flaskeHvis du er nervøs, kan du naturligvis købe vand på flaske. Men så skal du sørge for at købe nogle af de bedre mærker indenfor vand.

Vand på flaske er nemlig ikke nødvendigvis renere end ganske almindelig postevand. Sandheden er, at der er mindre kontrol med det vand, du kan købe på flaske, end det der kommer ud af hanerne.

De renser faktisk også vandet i Toscana, så det kan drikkes af befolkningen og bruges til at koge mad i. Det er skam ikke kun i Danmark, at vi kan levere rent vand til landets indbyggere.

Omvendt, hvis du rejser til tropiske områder som fx i Afrika, Sydamerika, eller Indien/Pakistan, ville jeg nok ikke drikke vandet direkte. Så har jeg min egen transportable vandrenser med. Der tager jeg ingen chancer.

Hvis du køber vand på flaske i en af disse yderzoner, så tjek at låget stadig er forsejlet. Det er ikke unormalt at gadesælgere og små basarer fylder ganske almindeligt postevand på genbrugsflasker og limer låget til. Drikker du dette vand, så kan du godt forberede dig på diarre og seriøse mavesmerter.

Ellers, gå ind på et respektabelt hotel eller supermarked og køb Perrier, Volvic, Pellegrino eller et andet anerkendt mærke i vand.

Konklusion – Kan man drikke vandet i Toscana?

Ja. Man kan fint drikke vandet de fleste steder i Toscana. Smagen er dog ikke den bedst. For at være helt sikker på at slippe for vrøvl med maven, råder jeg dig til at købe vand af god kvalitet på flaske. Eller bedre endnu medbringe en vandrenser.

Held og lykke og god ferie.


➝ Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.