Forskellen på demineraliseret vand og postevand

forskel demineraliseret vand postevandSelv om vand i realiteten er vand, så går vand under mange betegnelser og typer. Der findes demineraliseret vand, destilleret vand, postevand, ferskvand, havvand, bjergvand osv.

Men vand i sin reneste form hedder H2O. Det eksisterer sjældent i sin 100% rene form, med mindre det er fremstillet i et laboratorie, eller fx ved damp destillation og filtrering.

Her vil vi blot sammenligne ganske almindeligt postevand med det demineraliserede vand, der kan købes på beholdere i byggemarkeder, apoteker og mange andre steder.

Så hvad er forskellen på demineraliseret vand og postevand? Forskellen på demineraliseret vand og postevand skal findes i vandets renhedsgrad. Demineraliseret vand er vand, der har fået fjernet mineralerne og derfor ikke er strømførende. Hvorimod postevand indholder både naturlige og unaturlige mineraler.

Postevand er ofte blot vand, der har gennemgået en naturlig filtrering via jordlagene og endt som grundvand. Dette grundvand pumpes op via vandværkerne, hvor det filtreres let, inden det ledes ud til os forbrugere.

Demineraliseret vand er ikke nødvendigvis fri for organiske giftstoffer, bakterier og andet. For at vandet skal blive 100% rent, kræver det destillation.

I næste sektion skal vi se på, om man kan drikke demineraliseret vand. Kan det drikkes uden videre, eller bør der ekstra filtrering til.

Vi vil også kigge på om postevand er rent nok, eller om der findes metoder til at forbedre sikkerheden af det vand vi går og drikker og koger vores mad i til dagligt.

Til sidst vil vi se på, hvordan man laver demineraliseret vand, og hvad demineraliseret vand kan bruges til.

Hvad sker der hvis man drikker demineraliseret vand?

Der er mange delte meninger om, hvorvidt man kan eller bør drikke demineraliseret vand. Modstandere argumenterer, at fordi demineraliseret vand ikke indeholder mineraler, vil det virke aggressivt i kroppen og lede til tab af mineraler fra kroppen.

De påstår at man kan blive syg, hvis man drikker renset vand gennem længere tid. Denne teori er baseret på det faktum at demineraliseret vand, modsat postevand, kan erodere vandrørene og få dem til at lække metaler, som ender i vandet. Derfor kan demineraliseret vand ikke bruges i vandrør, kloakrør og lignende.

Omvendt, så påstår den anden side af diskussionen, at blot fordi vand ikke indeholder mineraler, så betyder det ikke at det er skadeligt. De uorganiske mineraler som kroppen mister ved at indtage demineraliseret vand, har faktisk en velgørende virkning på sundheden.

Det siges, at vand uden mineraler nærmest virker som et vakuum, der opsuger og skyller ophobede affaldsstoffer ud af kroppen.

Jeg siger ikke, at du skal drikke demineraliseret vand. På den ene side fordi, det ikke nødvendigvis er rent eller sterilt nok. Der kan stadig være bakterier, vira, parasitter o.a. tilbage i vandet.

På den anden side, fordi jeg ikke kender til din sundhedstilstand. Hvis du er ung, sund og rask, er det sikker ikke noget problem at indtage demineraliseret vand i en periode.

Faktisk så har jeg et par venner der dyrker bodybuilding. De drikker udelukkende vand uden mineraler op til deres konkurrencer.

Hvis du vil være helt sikker på, at dit vand er 99,99% rent og fri for alle mulige sprøjtemidler, kemikalier, hårde mineraler, parasitter osv., så skal du over i destillering.

Hvordan kan man selv rense postevandet?

Der findes mange måder, vi selv kan rense vores postevand.

For over 10 år begyndte jeg at få noget bøvl med maven. Jeg lagde mærke til, at det tit var når jeg indtog vandet direkte fra hanen.

På Internettet læste jeg en masse om de giftstoffer, tungmetaller og især uorganiske mineraler vi indtager via vores drikkevand. Det var noget, der fik mig til tænke på at rense mit postevand.

“VANDETS HÅRDHED (OPLØSNING AF UORGANISKE MINERALER) er den underliggende årsag til mange, hvis ikke alle, sygdomme der stammer fra giftstoffer i tarmkanalen. Disse (hårde mineraler) passerer gennem tarmvæggene og ind i lymfesystemet, som leverer alle dets produkter til blodet, som derefter fordeler det til alle dele af kroppen. DETTE ER ÅRSAGEN TIL MANGE MENNESKELIGE SYGDOMME.” – Dr. Charles Mayo of the Mayo Clinic

På det tidspunkt boede jeg tilleje, og kunne derfor ikke lave en større installation med et vandrensningsanlæg. Jeg bestilte i stedet en vandfilter kande, der kunne fjerne de fleste giftstoffer og hårde mineraler. Og det virkede forbavsende godt og jeg slap hurtigt af med mine maveproblemer.

Siden hen har jeg eksperimenteret med en masse forskellige metoder til at rense min families vand med. Du kan læse om det her.

Her vil jeg blot give dig et par muligheder, som du kan bruge til at forbedre kvaliteten af dit drikkevand.

  1. Vandfilter kande
  2. Brusefilter
  3. Destilleringsapparat

Vandfilter kanden er billig her og nu, men koster i det lange løb fordi det kræver, at du udskifter kulfilterpatroner ca. hver 1-2 måneder.

Til min store fortrydelse tog det mig mange år, før jeg forstod vigtigheden af, at rense det vand jeg tog bad i. Derfor bruger jeg nu et vandrenser filter til brusebadet. Og det har gjort underværker på min hud og hår, som føles blødt og rent på en hel anden måde.

Den tredje og efter min mening bedste metode du kan bruge til at rense dit postevand, er ved at benytte en vand destillator.

Jeg drikker udelukkende dette vand hver evig eneste dag. Og for at være sikker på, at jeg ikke kommer til at mangle sporstoffer/mineraler i kroppen, så tilsætter jeg selv nogle dråber flydende mineraler, der indeholder 72 naturlige sporstoffer.

Hvordan laver man demineraliseret vand?

Hvis du står og skal bruge demineraliseret vand, så kan det heldigvis købes mange steder i Danmark. Det er ikke lige så let at fremstille selv, uden det rigtige udstyr. Men her kommer alligevel en kort mindre teknisk forklaring på, hvordan det fremstilles.

Selv om DI er en benyttet metode til demineralisering af vand, er der faktisk en forskel på demineraliseret vand og deioniseret vand.

Mineraler, der er opløst i vandet (og dermed ikke let kan filtreres ud), er typisk i form af ioner, hvilket betyder, at de har en positiv eller negativ ladning.

Deioniseret vand køres igennem to specielle typer filtre, som tiltrækker henholdsvis positive og negative ioner.

Anion- og filtrene tiltrækker de ladede partikler, trækker dem ud af vandet og bytter dem ud med OH- og H + -ioner. Når OH- og H + kombineres, bliver det til H2O (vand). Vandet strømmer gennem ionbyttermediet, og mineral-ionerne fjernes, hvilket kun efterlader vand tilbage.

Denne metode er yderst effektiv til at fremstille demineraliseret vand. Men alligevel fjerner den ikke organiske partikler eller urenheder, uden ladning.

En anden ting er, at fremgangsmåden er dyrere, når det drejer sig om at fjerne mineraler fra vandet, end andre gængse metoder for demineralisering.

Hvad kan demineraliseret vand bruges til?

Der findes et hav a applikationer, hvor demineraliseret vand bør/skal anvendes i stedet for postevand. Eftersom postevand indholder flere typer hårde mineraler, som gør skade på fx dampstrygejern osv.

I industrien benyttes udelukkende demineraliseret vand for at sikre længere levetid og funktionsdygtighed på udstyr, maskineri m.v.

Her er nogle af de tilfælde, hvor demineraliseret vand er at foretrække over postevand.

Køleren på din bil må ikke få påfyldt postevand, da det forkalker systemet. Her skal, der benyttes demineraliseret vand og kølervæske i lige forhold, altså 50/50.

Det samme gør sig gældende i dampstrygejern, der også hurtigt kan blive forkalket, hvis man benytter postevand. Demineraliseret vand eller sågar destilleret vand er det bedste til dit strygejern.

Her er nogle steder, hvor demineraliseret vand benyttes: bilbatterier, laboratorier, hospitaler, industrien, medicin, til syge personer, slankekure og afgiftningskure.

Konklusion – forskellen på demineraliseret vand og postevand

Postevand er det vand vi drikker, ofte uden megen rensning. Dvs. det kan både være blødt og hårdt. Demineraliseret vand er vand, hvor mineralerne er fjernet og er derfor fuldstændig blødt vand.


Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål i denne artikel. Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.

Hvis du har det som jeg, og du bekymrer dig om, at have så rent drikkevand som muligt, så se her, hvad du selv kan gøre for at rense dit vand. Se min liste over forskellige vandrensere.

Del gerne med andre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *