Hvordan gør man en drikkedunk ren?

By | 19/04/2019

Hvem har ikke brugt en drikkedunk eller plastikflaske igen og igen og pludselig opdaget, at den var begyndt at lugte lidt? Nogle plastflasker bør kun bruges en gang eller to. Andre typer drikkedunke kan man genbruge i længere tid, forudsat at den holdes ren for bakterier.

Så hvordan gør man en drikkedunk ren? Fyld drikkedunken halvt op med vand og tilsæt 2 spsk. hvid vineddike. Skru låget godt fast. Ryst beholderen godt og grundigt. Lad den nu stå i 10 minutter. Herefter vaskes dunken med opvaskesæbe og skylles ren i varmt vand, indtil den ikke længere lugter af vineddike. Lad beholderen tørre helt inden du benytter den igen.

Hvordan gør man en drikkedunk ren

Derfor bør du holde din drikkedunk ren

Hvis din drikkedunk lugter, eller er begyndt at blive misfarvet indvendigt, så betyder det, at bakterier har udviklet sig. Hver gang du tager en slurk fra din dunk, så ender disse bakterier i mave og tarmen, hvor de kan lede til maveonde, diarre osv.

Hør hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

Nogle bakterier er mere eller mindre harmløse. Andre bakterier, som fx de Koliforme kan gøre dig alvorlig syg. Desuden kan en drikkedunk, der er meget beskidt, og ikke er blevet desinficeret i længere tid, endvidere have vækst af alger og sort skimmelsvamp.

Midler til at rengøre din drikkedunk

Du kan bruge flere forskellige midler til at rengøre din drikkebeholder. Sæbe og varmt vand er bedst til daglig brug, og vil kunne holde bakterier og andet skidt under kontrol. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt.

Sørg for at vaske dunken både indvendigt og udvendigt. Bakterier fra dine hænder ender altid på ydersiden af beholderen og kan sprede sig til det indvendige. Som ekstra sikkerhed mod bakterier kan du benytte klar vineddike et par gange om ugen.

Hvis din drikkebeholder er lavet af glas, kan du bruge natron. Her fylder du 1-2 tsk. natron og varmt vand på flasken. Lad det stå i 10-20 minutter.

Vandrenser MaskineBrug derefter en flaskerenser, børste eller en køkkensvamp til at skrubbe beholderen. Til sidst skyller du godt efter med varmt vand. Natron er sikkert, og fjerner effektivt bakterier og andet skidt.

Omvendt, hvis du bruger en drikkedunk lavet af rustfrit stål, kan du tilsætte en smule citronsyre og varmt vand. Brug en svamp og vask den til sidst godt af med varmt vand.

Nogle beholdere der er lavet af plastik, kan være svære at rengøre. Især hvis de først er begyndt at lugte af bakterier. Hvis din dunk er lavet af hård plastik, så kan du tilsætte et par dråber klorin i et stort glas vand og bruge dette til at desinficere beholderen med.

Du bør ikke bruge klorin eller andre skrappe rengøringsmetoder til de helt billige engangsflasker lavet af plast. Egentlig bør du slet ikke genbruge dem.

Sådan undgår du bakterier i drikkedunken

Selvom ideen med at bruge en genanvendelig drikkedunk er at skåne miljøet, så betyder det ikke, at vi ønsker grøn vækst i vores drikkebeholder.

Det vil dog være næsten umuligt at undgå alle former for bakterier. De kommer fra omgivelserne og endda fra vores mund og svælg. Heldigvis er der ting, du selv kan gøre for at holde din beholder så ren som muligt og fri for skadelige bakterier.

God personlig hygiejne er faktisk det første, du kan gøre selv. Vask altid dine hænder grundigt, inden du rører din drikkedunk eller spiser noget. Spis ikke med fingrene.

Advarsel: Postevandet i Danmark er ikke længere så godt som det har været. Der findes heldigvis metoder til at rense det. Klik her!

Når vi er ude i byen opsamler vi et hav af bakterier. Hver gang du giver hånden til en anden person, bytter du bakterier med ham/hende.

Måske er denne person ikke så bevidst om hygiejne, og vasker måske slet ikke sine hænder ordentlig efter et toiletbesøg.

Eller det kan være, at han/hun har givet hånd til en tredje person, som har beskidte hænder osv. Men det er også nok, hvis du tager i et dørhåndtag, som kan være en alvorlig bakteriespreder.

Allerværst er den spredning af bakterier, der foregår i et motionscenter. Det sker fra træningsmaskine til maskine med sved, snot og andet, der ikke altid desinficeres ordentlig, inden næste person kommer i forbindelse med maskinen.

Det korte i det lange er, at vi opsamler bakterier, vira og parasitter alle steder fra. Disse spredes hurtigt fra vores hænder til vores ansigt, hvis du fx rør dig selv i ansigtet. Eller hvis du spiser med fingrene.

De bakterier vi har på hænderne, ender hurtigt på vores drikkebeholdere, og kan multiplicere sig med lynets hast. Det er derfor nødvendigt at rengøre din drikkedunk og låget grundigt hver dag med varmt vand og sæbe, og lade dem tørre helt.

Hvis du er i tvivl, skal du prøve at lugte til din dunk og evt. låg. Hvis der blot er den mindste søde, sure eller rådne lugt, skal den vaskes igen. Følg mine råd som nævnt i foregående sektion.

Jeg har selv flere gange oplevet, at mine drikkedunke og shakere ikke længere kunne reddes. De blev ved med at stinke råddent lige meget, hvad jeg gjorde. Så er der ikke andet at gøre end at smide den ud og købe en ny.

Vandrenser Maskine

Hvilke typer drikkedunke er bedst

Der findes mange typer drikkebeholdere og i forskellig kvalitet. Nogle er klart at foretrække frem for andre. Hvordan du vælger den bedste drikkedunk, bør afgøres af, hvad den skal bruges til.

Hvis du bruger den hver gang du er i motionscenteret, er det en god idé af investere i en drikkedunk, der kan holde til noget. Og især hvis du drikker meget, skal du overveje at købe en beholder, der kan indeholde op til en liter væske. På den måde skal du ikke hele tiden fylde den op.

Omvendt, hvis det er en beholder, du blot drikker fra en gang i mellem, kan du godt gå lidt på kompromis med kvaliteten.

De drikkebeholdere, der er lavet af plastik, er praktiske og kan bringes med overalt. De kan dog hurtigt komme til at lugte, fordi bakterier let samles i kanterne på flasken og især i skruelåget.

De helt billige drikkedunke bør ikke bruges for mange gange, da de har tendens til at lække mikroplast ud i væsken. Du bør helt undgå at genbruge engangsflasker fra fx sodavand o.a., fordi disse har vist sig at afgive hormonforstyrrende stoffer.

Se hvor let og enkelt du kan slippe for pesticider, kemikalier og tungmetaller i dit drikkevand. Klik her!

De helt billige og tynde engangsflasker er lavet af en porøs type plastik, som let tillader at bakterierne få fæste i de små fine revner.

Vanddunke lavet af rustfrit stål er nok de bedste du kan bruge. De holder længere, er lettere at gøre rene og holde frie for bakterier.

Naturligvis kan du bruge de beholdere, der er lavet af aluminium. Men jeg har læst at indtagelsen af aluminium er mistænkt for at lede til Alzheimers.

Før i tiden havde jeg altid en 1 liters glasflaske med til træning. Jeg har endnu aldrig slået den i stykker. Men det er ikke svært at forestille sig, at glas kan være problematisk at bringe med sig rundt overalt.

Konklusionen

I denne korte artikel har vi set på, hvordan man rengør en drikkedunk bedst muligt. Vi har også set på, hvilke hjælpemidler der er egnet til at fjerne bakterier, lugt og andet fra vores drikkebeholdere.

Natron, hvid vineddike, citronsyre og i særlig tilfælde en smule fortyndet klorin kan bruges til at desinficere vores beholdere med.

Desuden har jeg beskrevet, hvor bakterierne kommer fra, og hvad vi kan gøre for at minimere spredning af bakterier fra andre til os selv og vice versa. Hygiejne spiller en stor rolle for at minimere spredning af bakterier, vira og parasitter, der gør os syge.

Til sidst har jeg givet mine forslag til, hvilke type af drikkebeholdere, som jeg foretrækker og finder lettest at rense og holde rene.

Mit foretrukne valg er en god drikkedunk i rustfrit stål, hvis jeg skal ud af huset. Ellers så drikker jeg udelukkende fra glasbeholdere herhjemme.


Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål i denne artikel. Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.

Hvis du har det som jeg og du bekymrer dig om at have så rent drikkevand som muligt, så se her, hvad du selv kan gøre for at rense dit vand. Se her en liste over forskellige vandrensere.

Del gerne med andre