Kan man drikke regnvand?

kan man drikke regnvand

Flere har spurgt mig; kan man drikke regnvand, hvis man er tørstig og ikke har adgang til andet vand?

Ja. Du kan drikke regnvand, hvis det ikke er blevet forurenet, enten på vej ned gennem atmosfæren, eller når det har ramt et tag, eller fra den beholder du vil drikke det fra.

Hvis du opsamler regnvandet i en ren glasbeholder, og der ellers ikke er luftforurening fra flytrafik, industri eller andet, kan du godt drikke regnvandet.

Mange dyr drikker regnvand direkte fra træernes blade. Især fugle finder små blomster og blade, hvor regnvandet har samlet sig, og dækker deres behov for rent drikkevand på den måde.

Hvis du fx befinder dig i et øde område uden adgang til rent drikkevand, kan opsamling og brug af regnvand være en nødvendighed.

For at være sikker på, at vandet ikke indeholder parasitter og vira, er det en god ide at koge vandet først. Men der findes heldigvis små transportable filtre til udendørs brug, som kan benyttes på vandreture i ødemarken.

Indholdsfortegnelse


Er regnvand rent?

I bund og grund er regnvand rent indtil det kommer i forbindelse med omgivelserne. Støv, røg og sod som befinder sig i luften, kan ende med at blive blandet med den nedfaldende regn og gøre vandet giftigt.

Hvor rent regnvandet er, afgøres af mange faktorer. Selvom regnvand er opstået ved en form for naturlig destillation, så er ikke nødvendigvis så rent, som de fleste går og tror.

Når regnen lander på et hustag, så vaskes mulige forurenende stoffer af og blandes med vandet du opsamler. Hvis der er fugle-ekskrementer, kan disse ende i opsamlingstønden med vandet.

Regnvandet kan derfor indeholde bakterier, vira, kemikalier og parasitter, der kan gøre dig syg. Det er ikke et ukendt fænomen, at sygdomsudbrud har været forårsaget af kontamineret drikkevand udvundet af regnvandet.

Risikoen for at blive syg af at drikke regnvand afgøres også af, hvor henne du befinder dig.

Lever du i en storby med industri, så er regnen med garanti ikke sikker at indtage.

Omvendt, hvis du bor i et naturområde, som fx en jungle i Amazone, så er regnen nok en hel del renere.

Men vandets renhed afgøres også af, hvor tit det regner, hvilken årstid og sidst men ikke mindst, hvordan du opsamler regnvandet.

Hvordan renser man regnvand?

Lækkert frisk regnvand, der kan drikkes, er ikke altid så let at finde. Det er nemlig sjældent sikkert, at vi kan drikke det, som det er. Her er det en god idé at rense vandet.

Der findes flere brugbare metoder til at rense det regnvand du opsamler. Den første og vil nok mest logiske metode er ved at koge vandet.

Selvom kogning dræber bakterier og parasitter, så fjerner det ikke potentielle kemikalier og andre giftstoffer, der kan ende op i regnvandet. Her er det nødvendigt at bruge en vandrenser i form af et kulstoffilter.

Ved at bruge en god vandrenser vil det være muligt at fjerne >99% af alle giftstoffer, der måtte findes i vandet.

En mere brugt metode, er kemisk behandling af regnvandet med jod eller klorin. Jod bør ikke bruges for ofte, og klorin er faktisk ret giftigt. Alligevel benyttes det i vores vandforsyninger over hele landet.

Her er mit råd til at rense regnvand:

Tre-skridts proces for 100% sikkert drikkevand:

  1. Kemisk rensning fx med klorin eller anden desinficeringsmiddel
  2. Efterfiltrering med et kulfilter
  3. Til sidst kogning og afkøling

Filter til regnvand

Der findes systemer, der kan filtrere regnvandet, så det kan bruges til forskellige ting.

Den første fase drejer sig om forfiltrering, som finder sted, inden vandet når ned i opsamlingstanken.

Typisk set er denne forfiltrering rigelig, hvis vandet kun skal bruges til vanding af blomster, planter og forskellige afgrøder.

Det næste skridt i processen er efterfiltreringen, der finder sted, når det opsamlede regnvand forlader opsamlingsbeholderen.

Modsat forfiltreringen, der virker ved hjælp af tyngdekraften, så virker efterfiltreringen ved hjælp af et tryksystem. Her filtreres regnvandet igennem helt små porøse membraner for at fjerne affaldsstoffer over en vis størrelse.

Hvis vandet skal bruges i husholdningen, såsom til at skylle ud i toiletter, tøjvask eller til personlig hygiejne, er det det nødt til at blive desinficeret først.

Omvendt, hvis vandet skal kunne bruges til madlavning og endda drikkes, bør der altid indsættes et kulfilter i slutprocessen. Således, at vandet bliver så rent som muligt og kan betragtes som værende 100% sikkert at drikke.

Rensning af regnvand

Før regnvand vil være sikkert, så kræver det både filtrering og rensning. Men så kan det blive lige så rent og sikkert, som det vand der kommer ud af hanen.

Som vi har set på i denne artikel, så kan forurenende stoffer i vandet omfatte alger, luftforurening, fugle ekskrementer, blade, sod og støv.

Vores mange mindre vandforsyninger har årtiers erfaring med at løse disse problemer. Her benyttes filtrerings- og rensningsudstyr til rensning af regnvandet inden det ender ude hos forbrugeren.

Først gælder det om at sørge for, at uvedkommende stoffer ikke ender i opsamlingsbeholderen med regnvandet.

Dernæst skal det screenes. Selv de bedste screenings systemer kan ikke forhindre alle de uønskede partikler i vandet. Til sidst skal vandet filtreres og evt. renses, enten mekanisk eller kemisk.

For at afgøre præcist hvilken type system du har brug for, kræver det en laboratorietest af regnvandet i dit område. Uden en test vil du risikere at bruge penge på udstyr, der ikke giver dig rent vand.

Regnvand til toiletskyl og tøjvask

Det kan være, at vi i fremtiden bliver nødt til at opsamle og benytte regnvand til husholdningen.

Det vil helt sikkert være mere ressourcebesparende. Især hvis regnvandet blot skal bruges til fx toiletskyl og tøjvask.

Vandet behøver ikke nødvendigvis at have helt den samme renhed, som det vand vi drikker og koger vores mad i.

For at du kan bruge regnvandet i din husholdning, gælder de samme betingelser for opsamling og filtrering som beskrevet i denne artikel.

Vandet skal opsamles i rene beholdere. Dernæst skal det filtreres. Og til sidst renses, så det er rent nok til brug inden døre, og i fx vaskemaskinen.

I Danmark er toiletvand, badevand og drikkevand af helt den samme kvalitet. Man kan måske undre sig over, om det ikke er spild.

Men så længe grundvandet stadig er af en visse renhed og kvalitet, så vil det nok ikke kunne svare sig at skille vandforsyning til drikkevand med vand til anden brug.

Filtrering af regnvand

Ved filtrering af regnvandet indsættes forskellige typer af vandfiltre.

Filtrenes evner måles i noget der hedder mikroner. En mikron, der også kaldes en my (μ), er 1/1000 mm.

Til sammenligning er et sandkorn ca. 100-1000 mikron, et menneskehår normalt omkring 100 mikron, en støvpartikel ca. 1 mikron. Virus kan være mindre end 0.01 mikron.

Der benyttes ofte patronfiltre i første fase af filtrering af regnvandet. Filtrenes evne til at fjerne stoffer i vandet spænder bredt og anvendes derfor i serie. Fx det første filter kan være af 20 mikron, efterfulgt af et 5 mikron filter.

Filtrene klassificeres efter den mindste støvpartikel, som de er i stand til at filtrere. Mindre mikronstørrelse giver derfor finere filtrering af regnvandet.

Men dette betyder også, at filtret er dyrere. En anden ting er, at jo finere filtret renser, desto længere tid tager det for vandet at trænge igennem filtret.

Ved rensning af vandet ophobes filtret gradvist med affaldsstoffer. Det skal derfor udskiftes regelmæssigt, så mikro-organismer og anden skadelig patogen ikke får lov til at udvikle sig.

Hvad indeholder regnvand?

Regnvand består primært af H2O, som er den kemiske betegnelse for vand.

Desværre er vores atmosfære ikke helt ren længere, og forskellige stoffer kan let blive optaget i regnen, inden den når ned til jorden.

Regnvand er en smule syre, altså ikke helt PH-neutral (7). Det skyldes, at den CO2, der naturligt findes i atmosfæren, optages i regnen.

Normalt er regnvand helt uden næringsstoffer (mineraler), da det er opstået ved naturlig destillation. Det forklarer hvorfor salt havvand, der fordamper bliver til fersk regnvand, der kan drikkes.

Stoffer i regnvand

Regnvand der opsamles efter at det først er faldet ned på jorden, kan indeholde følgende stoffer som: alger, bakterier, forurening, giftstoffer, rådne plantedele, jord, sand, insekter, dyre-ekskrementer osv.

Konklusion- Kan man drikke regnvand?

Ja. Under rette forudsætninger kan det drikkes. Hvis der ikke findes andet vand i området og du er ved at dø af tørst, så kan du drikke regnvandet. Har du et vandrensningsfilter med, så brug altid det.

Jeg håber, at du fik svar på dine spørgsmål i denne artikel. Tjek også nogle af mine andre artikler om vand.

Hvis du har det som mig, og du bekymrer dig om, at have så rent drikkevand som muligt, så se her, hvad du selv kan gøre for at rense dit vand. Se min liste over vandrensere.

Del gerne med andre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *