Kan man drikke for meget vand?

Kan man drikke for meget vand

Mange spørger, om kan man drikke for meget vand.

Ja, man kan drikke for meget vand. Men det kommer an på, over hvor lang tid vandet drikkes. Hvis du drikker, og drikker non-stop, vil du kunne risikere at indtage for meget vand.


Det kan du også læse om i denne artikel:


Selvom vand er sundt og vigtigt for al liv på jorden, så er der grænser for, hvor meget vand vores organisme kan håndtere ad gangen. Drikker du for meget, vil du kunne blive syg.

Selvom det er svært at drikke for meget vand, så kan det ske, især for personer, der ikke er vant til sommer og hede på ferie under de sydlige himmelstrøg.

Hvorfor er det så farligt at drikke for meget vand?

En af grundene til at det kan være farligt, men også usundt i mindre doser, er fordi blodet fortyndes for vigtige mineraler og elektrolytter der udskilles hurtigere end de erstattes.

Disse elektrolytter er vitale for at kroppens “elektriske” system kan fungere optimalt. Det kan vise sig i form af pludselig svimmelhed og træthed.

Mangle du fx mineraler som magnesium, kalcium og sodium, kan det give problemer med hjertet. Men hyponatremia som det hedder, kan også påvirke dit blodtryk, der både kan blive for højt eller for lavt.

Den anden grund til at det kan være farligt at drikke for meget vand er, at vandet indeholder diverse forskellige tungmetaller, sprøjtegifte og kemikalier.

Normalt ville disse stoffer, som findes i ganske små mængder i vandet, ikke skabe problemer. Men hvis der indtages mange liter vand over et kort tidsrum, vil kroppen i højere grad blive bebyrdet med disse giftstoffer.

Den tredje grund er, at nyrerne kan blive stærkt overbelastede. Nyrerne er kroppen og blodets rensemekanisme. De kan kun håndtere en vis mængde af gangen.

Sker det, at nyrerne ikke kan filtrere nok af det indtagede vand, vil vandet kunne træde ind i cellerne og få dem til at udvide sig. Når cellerne i hjernen begynder at udvide sig, kan det potentielt blive livsfarligt.

Hvor meget vand skal man drikke for at dø?

Hvor mange liter vand skal man drikke for at dø af det? Faktisk ikke så meget, som de fleste tror.

American Chemistry Society har estimeret, at det kun kræver omring 6 liter vand for at slå en 75 kg person ihjel.

Men for at en sådan vandforgiftningen skal kunne finde sted, kræver det, at vandet indtages over et ganske kort tidsrum.

Hvis du fx drikker 6 liter vand over 24 timer, så bør det nok ikke være det store problem.

Jeg vejer 76kg og jeg har mange gange drukket 5-6 liter vand over et døgn, helt uden problemer. Jeg blev hverken svimmel, syg eller døde af det.

Nogle af symptomerne på hyponatremia; at du har drukket for meget vand kan være flg.:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svaghed
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Forvirring
  • Frekvente toiletbesøg

For at undgå problemer med helbredet, selv i sommerheden, hvor tørsten kan være øget, er det vigtigt at sørge for at spise noget i løbet af dagen.

Ofte er appetitten der ikke, når det er varmt. Jeg har ikke altid lyst til at spise noget, når temperaturen stiger til over 30ºC.

Men ved at sørge for at indtage fødevarer fra de forskellige fødegrupper, kan du sikre, at du får nok af de forskellige elektrolytter.

I stedet for at skylle store mængder vand ned på en gang, bør du hellere gå og sippe lidt på vandet i løbet af dagen.

Fx kan du tilsætte lidt friskpresset citronsaft, og en lille smule Himalaya Salt, der indeholder et vidt spektrum af mineraler og sporstoffer. Dette vil sikre, at du opretholder elektrolytbalancen i kroppen.

Ved at indtage lidt salt i løbet af dagen, vil behovet for at drikke også mindskes en smule.

En sommer var jeg i Italien, hvor det er rigtig varmt i August måned. Mange af de ældre led af svaghed og træthed fordi deres læge havde fortalt dem, at de skulle holde sig væk fra salt pga. deres forhøjede blodtryk.

Problemet var bare, at de hurtigt fik svedt elektrolytterne ud af kroppen og derfor oplevede disse symptomer.

Et par af de ældre jeg snakkede med var smarte og indtog et kosttilskud, som sælges i Italien bestående af magnesium, kalium, sodium, chlorid og kalcium, og de led ikke  på samme måde i varmen.

Hvor meget vand må man højst drikke om dagen?

Som nævnt før i denne artikel, så kan man drikke for meget vand. Men hvor meget vand du højst må drikke, er svært at sige helt præcist.

Vi har alle forskellige tolerancer over for medicin, kemikalier og selv væskeindtag. Nogle kan drikke mange liter vand, og andre kan kun tåle få liter vand før symptomer på en vandforgiftning opstår.

Hvis jeg skulle give dig et hurtigt og kort svar, så vil jeg referere til hvad eksperterne siger.; 4-5 liter vand er det du maksimalt bør indtage hver dag over fx en periode på 24 timer.

Men dette tal forudsætter, at du ikke har helbredsproblemer, der kan påvirkes af en høj væskeindtagelse.

Hvis du er sund og rask, kan du tåle mere vand. Hvis du er syg og svagelig, bør du kun drikke efter tørsten.

Er du på uforklarlig vis ekstrem tørstig hele tiden, bør du snakke med din læge, da det kan være tegn på problemer, der bør undersøges.

En af de vigtigste faktorer der spiller ind, er din tørst. Og din tørst afgøres af mange ting; vejret, den kost du indtager og dit daglige aktivitetsniveau.

Hvis du spiser overvejende friske frugter, salater osv. vil dit behov for vand være mindre. Omvendt hvis du lever af brød, kød og andre tørre og dehydrerende fødevarer, kan du drikke mere uden problemer.

Dyrker du motion og sveder meget, kan dit væskebehov stige betydeligt. Her er det som nævnt tidligere vigtigt at supplere med et kosttilskud, der indeholder mineraler, så du ikke ender i underskud.

En god tommelfingerregel er, at holde øje med farven på din urin, når du går på toilettet. Hvis din urin er gul eller mørk, så skal du drikke mere vand. Og hvis din urin er helt klar, så har du drukket mere end rigeligt.

Hvor meget vand du må drikke om dagen, har altså noget at gøre med flere ting. Men også over hvor lang tid indtagelsen finder sted.

I næste sektion skal vi se på, hvordan du kan beregne, hvor meget du sådan ca. bør drikke om dagen.

Beregn hvor meget vand du skal drikke

Her kan du så beregne, hvor meget vand du skal drikke om dagen. Denne regnemaskine er kun vejledende. Som jeg har beskrevet tidligere i denne artikel, er der ukendte faktorer, som jeg ikke kan tage højde for uden at kende dig.

Det afhænger grundliggende af din størrelse, vægt, dit aktivitetsniveau og hvor du bor henne. I dette tilfælde går jeg ud fra, at du bor i Danmark.

If. WebMD: Typisk bør du prøve at drikke mellem 30-60 ml vand for hvert kg du vejer hver dag. Hvis du f.eks. Vejer 75kg, ville det være ca. 2-4 liter vand om dagen.


Konklusion: Kan man drikke for meget vand?

Ja. Men det er ret usandsynligt, at det vil ske. Med mindre du ihærdigt forsøger at drikke store mængder vand over et kort tidsrum.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig nogle svar på dine spørgsmål omkring din indtagelse af vand.

Hvis du er interesseret i at læse mere om vand og drikkevand, så tag et kig på mine andre artikler, som du finder her.

Del gerne med andre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *